Som studerende og senere som pædagog, opstod en masse spørgsmål i mig, om hvorfor vi mennesker bliver, som vi bliver. Hvorfor vi gør, som vi gør. Jeg var konstant nysgerrig. 

Med uddannelsen som psykoterapeut forstod jeg, hvordan kvaliteten og formen af de spørgsmål vi stiller, har den største betydning. 

 

Fx kan jeg iagttage et barn slå et andet barn eller tage et andet barns legetøj. En konflikt der skal håndteres. Og i min håndtering lærte jeg efterhånden, at spørgsmålet: “HVORFOR slår du/tager hans legetøj?” ikke ledte til opklaring, men endte ud i et forsvar a la: “Fordi… han er dum!” o.lign. I stedet begyndte jeg i konfliktmæglingen at bruge: “HVAD ville du gerne?” hvilket ledte til helt andre og mere konstruktive veje at løse uoverensstemmelsen. En måde at løse det, som også hjalp børnene med at forstå hinandens perspektiver og selv blive klogere på, hvad der foregik og hjælpe med at komme med deres egne løsninger.

Over årene er det gået mere og mere op for mig, at mit varemærke, det jeg gerne vil kendes for, det er at kunne tale andre mennesker, hvad enten de er børn, voksne eller gamle, op. At få menneskers potentiale, som ligger gemt inde i dem, frem og få det til at vokse.